Gud førte sit folk Israel ud fra Ægypten, for at de måtte kunne holde hans sabbat, og han gav dem særskilte anvisninger om, hvorledes de skulle holde den. De ti forskrifter, som blev udtalt med hans egen røst fra Sinaj, og de instrukser, der blev givet Moses, blev nedskrevet til gavn for alle, der skulle komme til at leve på jorden indtil tidens ende. Gud har givet menneskene seks dage til arbejde, men han har forbeholdt sig selv den syvende, og han har udtalt en velsignelse over dem, der holder den hellig. Dagen forud for sabbaten skal være en forberedelsens dag, for at alt kan være færdigt til de hellige timer. »Bag, hvad I vil bage, og kog, hvad I vil koge!« »I morgen er det hviledag, en hellig sabbat for Herren.« Gud har i sin barmhjertighed forordnet, at der skal sørges for de syge og lidende; det arbejde, der kræves af hensyn til deres bekvemmelighed, er en nødvendighedsgerning og er ingen sabbatsovertrædelse. Men alt unødigt arbejde bør undgås. Småting, der burde have været udført på beredelsesdagen, bliver af mange på grund af ligegyldighed udsat, til sabbaten begynder. Dette bør ikke forekomme. Alt arbejde, som bliver forsømt indtil sabbatens begyndelse, bør forblive ugjort, indtil sabbaten er forbi. |