Hurtigt efter at have forladt St. Gotthard, kom vi til Airolo, den første Italiensk-Schweiziske landsby. Herfra falder banelinjen ned til Ticino-dalen ved adskillige snoninger, og ved lige og cirkulære tunneller. Hurtigt skød et umådeligt bjerg sig ind i dalen, øjensynlig med ønske om at bremse den ivrige og hurtigtflydende Ticino-flod: men ved noget hjælp lykkes det floden at forcere en passage igennem den, og falde ned i en række vandfald gennem en vild, og klipperig kløft til en lavere region i dalen, medens jernbanen udfører nedstigningen ved to cirkulære tunneller, Piano Tondo og Travi, den ene under den anden i proptrækkerform. I begge disse tunneller er der en nedstigning på ethundrede og atten fod, og derved kan toget stige ned i en ellers uvejsom kløft. Fra dette punkt af begynder alen at udvide sig. Smukke kaskader kan ses udgydes over klipperne på begge sider, og indflettet blandt klipperne er pæne kastanjer, valnødder, morbær og figentræer.