“Nuvel,” siger en, “hvis det var passende, vil jeg holde Sabbaten; men som det er, er det for stort at kors i forbindelse med det.” Paulus siger: »Men det være langt fra mig at rose mig af noget andet end vor Herres Jesu Kristi kors, ved hvem verden er korsfæstet for mig, og jeg for verden.« Her er et dobbelt kors. Idet den samvittighedsfulde kristne tager sit ståsted på bibelsandheden, er der altid dem som nægter at acceptere den, og vælger verden. Hustruen kan tage sit ståsted for sandheden, medens manden kan modsætte sig den. Her kommer prøvelsen straks, prøvelsen at skille i tro og følelse. Skal vi sige til den hustru: ”Du skal forlade din mand fordi han ikke holder sabbaten?” Nej, Slet ikke. Hvis hun er en trofast hustru, før hun accepterede sandheden, og hvis hun ser dem, i hendes venner, som Kristus døde for, vil hun prøve at udføre sine pligter, med endog større flid efter at hun har accepteret sandheden, som hun om muligt han lede dem til at se lyset. ”Men”, spørges der, ”skal den troende hustru så vise sin pligtsskyldighed på grund af hendes mands vantro?” På ingen måder; fordi Kristus er hendes Herre og Mester. Hun kan ikke tilsidesætte de krav den højre Himmel har på hende. Det samme for den oprigtigt troende mand eller barn.