Han prøvede at gentage mine bemærkninger flere gang, og gav dem den betydning som han ønskede de skulle have, og som han sidenefter har givet dem; og ligeså mange gange blev han rettet af tilstedeværende personer der både forstod fransk og engelsk. [På trods af at hans forkerte udlægninger af min holdning blev rettet gentagende gange ved mødet, har denne mand sagt offentligt at jeg først svarede undvigende; men da han insisterede, bekræftede jeg, så negativ som dette: ”Hvis den kristne overbevises om at han burde holde sabbat, er sabbaten nødvendig for hans frelse. Hvis han ikke tror det er pligt at holde sabbat, er sabbaten ikke nødvendig for hans frelse.” Dette er en stor misforståelse, som vil kunne ses, ved at sammenligne det der står ovenfor; men de som gerne vil modsætte sig sandheden tyer til disse forkerte fremstillinger.] Så begyndte han at læse og kommentere på noget som han har skrevet om sabbaten. Men han fortsatte så hurtigt at han kun gav lille anledning til at hans bemærkninger skal forklares, og derfor kunne jeg kun få en lille idé om hvad han prøvede at sige. En bemærkning som jeg dog forstod, var det at Kristus brød sabbaten, i stedet for at lære den. Til dette følte jeg at jeg måtte svare. Jeg sagde: ”Jeg håber vor bror ikke vil sætte sig på farisæernes side i deres anklager imod Kristus; for hvis deres anklage om sabbatsbrud skulle støtte ham, ville det ikke være nødvendigt at hyre falske vidner, til at vidne imod ham.” Dette blev han meget rasende over, og anklagede mig for at kalde han for farisæer. Dette blev dog rettet af flere tilstedeværende personer, og han sagde ”Om forladelse.”