“På dette punkt når Lucernadalens storslåethed sin højde.” ”Lige bagved Bobbio syder ’Barion’, op, symmetrisk som en ægyptisk obelisk, men langt højere og mere massiv. Den rejser tre tusinde fod over den lille bys tage. Sammenlignet med denne majestætiske monolit, er det stolteste monoment i Europas stolteste hovedby blot småting. Endog ’Barion’ er kun en lille ting sammen med disse herligheder. Den overgår det bagved, og fejer dalens højeste steder ned, er det et hverligt amfiteater med ujævne og stejle klipper og afgrunde, der er lukket ind af store bjerge som baggrund, nogle kredser sig som domkirker, andre så skarpe som nåle.” ”I dette uforlignelig amfiteater er Bobbio, begravet om sommeren i blomster og frugter, og om vinteren indpakket i dens store bjerges skygger, og deres oprørs midte.” ”Et tæppe med rige græsmarker iklæder dalen fra side til side; frugt-træer bepletter dem med deres skygge; Pellice vander dem; og på begge sider er en mur af bjerge.” ”Over disse hænger forbløffende klippefremspring; og over det hele, tårner der evige spidser iklædt is og sne.”