På deres ensomme tilholdssteder møder de ofte deres Genløser og taler med ham, ligesom de to disciple gjorde på vejen til Emmaus. Han vil ofte åbne de ophøjede sandheder i hans ord for dem, og vil styrke dem i deres opsætslighed på at ikke sætte lid til falske leder, men kun adlyde og tilbede Ham som har gjort og styrer verden: ”Han ser og ved alt,” gentager de hele tiden for sig selv. ”Han vil høre vore bønner, og tage sig af vore mangler. Han som giver ravnene føde, vil ikke lade os gå til.” Således glæder deres tros ord dem selv, og andre, og deres prøvelser og trængsler vil kun drage dem nær til Gud og vokse i deres tro.