”Men hvis nogen af jer står tilbage i visdom, da skal han bede om at få den fra Gud, der giver alle gavmildt og uden bebrejdelser, og så vil den blive ham givet.” Det er vort privilegium at vi i vor store svaghed griber fat i den Almægtiges styrke. Hvis vi tror vi kan imødegå og besjre fjenden ved vor egen styrke, vil vi blive skuffede. Ind i mellem virker det til at vi meder meget og prøver meget at gøre det rigtige, får vi de største fristelser. Det er fordi Satan er helt tilfreds vor tilstand når vi er i selvretfærdighedens klæder og ikke erkender vort behov for guddommelig hjælp; men når vi ser vort store behov for hjælp, og begynder at drage nær til Gud, ved han at Gud vil drage nær til os; derfor sætter han alle mulige forhindringer i vejen, så at vi ikke kommer i tæt forbindelse med vor styrkes Kildeudspring.