“Aldrig, aldrig” det er absurd! umuligt” svarede den følsomme fyrmester, i bestyrelse over at det blot skulle ske. ”Hvorfor, sire”, fortsatte han, og pegede ud på oceanet, ”derude hvor ingen ting kan ses, er der skibe der sejler mod alle havne i verden. Hvis en af mine lys i nat skulle gå ud, skulle der inden for seks komme komme et brev, måske fra Indien, måske fra Australien, måske fra en havn jeg aldrig har hørt om før, - en brev der fortæller at der i denne nat, i denne stund, og i dette minut, svækkes lyset på det tidspunkt ned og omtåges; at vagtmanden ikke passer sin post, og at skibene soledes kommer i fare under stærk søgang. Åh, sire, og hans ansigt skinnede af ængstelse over sin tanke, ”nogle gange ser jeg i de mørke nætter, og det stormfulde vejr, ud på havet og føler som om hele verdens øjne ser på mit lys? gå ud? blive svag? Flammen brænder ned eller svigter? ”Nej, sire, aldrig!”