Herom var der blevet varslet gennem forbilleder og symboler. Den brændende busk, hvori Kristus viste sig for Moses, åbenbarede Gud. Det symbol, der var udvalgt til at fremstille guddommen, var en ringe, tilsyneladende ikke særligt tiltrækkende busk. Men den gemte den Almægtige. Den store barmhjertige Gud skjulte sin herlighed i en beskeden busk, for at Moses kunne se på den uden at miste livet. På samme måde meddelte Gud sig til Israel i en skystøtte om dagen og en ildstøtte om natten for at åbenbare menneskene sin vilje og tildele dem sin nåde. Guds herlighed var skjult og hans majestæt tilsløret, for at dødelige menneskers svage syn skulle kunne tåle at se den. Således skulle Kristus komme i „vort fornedrede legeme“ og blive, „mennesker lig.“ I verdens øjne ejede han ingen skønhed, så de kunne synes om ham; men alligevel var han Gud i menneskeskikkelse, himmelens og jordens lys. Hans herlighed var tildækket, hans storhed og majestæt var skjult, så han kunne komme tæt på sorgfulde, fristede mennesker.