Da han gik frem for at velsigne folket, måtte han „gøre tegn til dem og var og blev stum.“ De havde ventet en lang tid og var begyndt at blive ængstelige for, om han skulle være blevet ramt af Guds dom. Men da han kom ud fra helligdommen strålede hans ansigt af Guds herlighed, „og de forstod, at han havde haft et syn i templet.“ Zakarias fik gjort dem forståeligt, hvad han havde set og hørt, og „da de dage, han skulle gøre tjeneste i, var gået, tog han hjem.“