På Johannes Døbers tid var begæret efter rigdom og luksus, som man gerne ville vise frem, blevet vidt udbredt. Sanselige nydelser, fester og drikkeri var årsag til legemlige sygdomme og degeneration, idet de lammede den åndelige opfattelsesevne og forringede syndsbevidstheden. Johannes skulle være reformator. Ved sin afholdende livsførelse og enkle klædedragt skulle han virke som en irettesættelse for tidens umådeholdenhed. Således var anvisningerne til Johannes’ forældre — en lære i afholdenhed — givet af en engel fra himmelens trone.