Jesu liv kapitel 10. 62.     Fra side 102 i den engelske udgave.tilbage

Stemmen i ørkenen

I ødemarken fandt Johannes sin skole og sit tilflugtssted. Ligesom Moses blandt Midians bjerge var han omgærdet af Guds nærvær og omgivet af beviser på hans magt. Det faldt ikke i hans lod at dvæle i de ensomme bjerges højtidelige majestæt ligesom Israels store leder; men foran ham — på den anden side af Jordan — lå Moabs bjerge og fortalte om ham, som havde skabt bjergene og omgivet dem med sin styrke. Den dystre og forfærdelige side af naturen i hans hjem i ødemarken illustrerede levende den tilstand, Israel befandt sig i. Herrens frugtbare vingård var blevet til et trøstesløst forfald; men hen over ørkenen hvælvede himmelen sig klar og smuk. Over de mørke stormskyer, der samlede sig, hvælvede forjættelsens regnbue sig. Så over Israels fornedrelse skinnede den lovede herlighed fra Messias’ herredømme. Vredens skyer var omspændt af Guds nådige pagts regnbue.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.