Alene i nattens stilhed læste han Guds løfte til Abraham om efterkommere talløse som stjernerne. Morgenrøden, der spredte guld over Moabs bjerge, fortalte om ham, der „er som daggryet, når solen står op en skyfri morgen.“ Og i middagstimens klare lys så han herligheden ved Hans åbenbarelse: „Herrens herlighed skal åbenbares, og alle mennesker skal se den.“