Af hele den store skare ved Jordan var der — ud over Johannes — kun få, der opfattede det himmelske syn. Alligevel hvilede den højtidelige stemning ved det guddommelige nærvær over forsamlingen. Folket stod helt stille og stirrede på Kristus. Hans skikkelse var som badet i det lys, der altid omgiver Guds trone. Hans opadvendte ansigt strålede af en herlighed, som de aldrig før havde set på et menneskes ansigt. Fra de åbne Himle hørtes en stemme, som sagde: „Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag!“