Ingen af tilhørerne, end ikke den talende selv, opdagede indførelsen af disse ord: „Guds lam“. På Morija bjerg havde Abraham hørt dette spørgsmål fra sin søn: „Far! …. Hvor er offerlammet?“ Faderen svarede: „Gud vil selv udse sig et offerlam, min dreng.“ Og i den vædder, der af Gud var udset til at ofres i stedet for Isak, så Abraham et symbol på ham, der skulle dø for men neskenes synder. Helligånden profeterede ved Esajas om Frelseren og brugte det samme billede: „Herren lod al vor skyld ramme ham … som et lam, der føres til slagtning.“ Men Israels folk havde ikke forstået denne lære. Mange af dem betragtede mere de hellige ofringer som hedningerne betragtede deres ofringer — som gaver, hvorved de selv kunne formilde guddommen. Gud ønskede at lære dem, at det er fra hans egen kærlighed, den gave kommer, som forsoner dem med ham.