Johannes døber Jesus
Da Jesus kom for at blive døbt, så Johannes i ham en sindets renhed, som han aldrig før havde fornemmet hos noget menneske. Selve atmosfæren omkring hans tilstedeværelse var hellig og ærefrygtindgydende. Blandt de skarer, som havde flokkedes om ham ved Jordan, havde Johannes hørt uhyggelige beretninger om forbrydelser og havde truffet mennesker, der var tyngede ved byrden af utallige synder; men aldrig havde han været i berøring med et menneske, fra hvem der udstrålede en så guddommelig påvirkning. Alt dette stemte overens med det, som var blevet åbenbaret for Johannes med hensyn til Messias. Men alligevel veg han tilbage for at opfylde Jesu bøn. Hvordan skulle han, som var en synder, kunne døbe ham, den eneste syndfrie? Og hvorfor skulle han, som ikke behøvede nogen omvendelse, underkaste sig en ceremoni, som var en bekendelse af skyld, der skulle vaskes bort?