Efter at have anbragt Jesus på et højt bjerg, fik Satan verdens riger til i al deres pragt at passere forbi ham som et panorama. Solen skinnede på byer med templer, på marmorpaladser, frugtbare marker og frodige vingårde. Sporene af ondskab var skjult. Jesu øjne, der på det sidste kun havde mødt pessimisme og trøstesløshed, stirrede nu på et landskab med uovertruffen skønhed og frugtbarhed. Så lød fristerens røst: „Dig vil jeg give al denne magt og herlighed, for den er overgivet til mig, og jeg giver den, til hvem jeg vil. Hvis du altså tilbeder mig, skal alt dette være dit.“ |