Jesu liv kapitel 13. 81.     Fra side 129 i den engelske udgave.tilbage

Sejren

Da Satan sagde til Kristus: „Denne verdens riger og deres herlighed er overgivet til mig, og jeg giver dem, til hvem jeg vil,“ sagde han noget, som kun delvis var sandt, og han sagde det for at tjene sine bedrageriske hensigter. Satans herredømme var det, som han havde fravristet Adam, men Adam var Skaberens stedfortræder. Han havde ikke uindskrænket magt. Jorden tilhører Gud, og han har overdraget alting til sin søn. Adam skulle regere under Kristus. Selvom Adam misligholdt sine forpligtelser, så herredømmet kom på Satans hænder, blev Kristus ved med at være den rette konge. Sedan havde Herren sagt til kong Nebukadnezar: „Den Højeste er hersker over det jordiske kongerige og giver det, til hvem han vil.“ Satan kan kun udøve sin tilranede myndighed i den udstrækning, Gud giver ham lov til det.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.