Da fjenden havde forladt ham, sank Jesus udmattet om på jorden, og hans ansigt var ligblegt. Himmelens engle havde fulgt striden og betragtet deres elskede fører, mens han gennemgik ubeskrivelige lidelser for at skabe en udvej for os. Han havde bestået en prøve større end noget, vi nogensinde kan blive udsat for at måtte udholde. Nu tog englene sig af Guds Søn, mens han lå som døende. Han blev styrket med føde og trøstet ved budskabet om sin Faders kærlighed og forsikringen om, at hele Himmelen jublede over hans sejr. Da han atter kommer til live, føler hans kærlige hjerte den dybeste medfølelse med mennesker, og han går videre for at fuldføre det arbejde, han er begyndt på. Uden hvile før fjenden er besejret og vor faldne slægt er frelst.