Det var Kristus, som i Det gamle Testamente gav Israel denne advarsel: „Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom.“ Og han fremskaffede ikke selv en sådan drik. Satan frister mennesker til en nydelse, som omtåger forstanden og lammer den åndelige opfattelsesevne, men Kristus lærer os at holde den lavere natur i ave. Hele hans liv var et eksempel på selvfornægtelse. For at overvinde nydelseslysten tålte han for vor skyld den hårdeste prøve, som et menneske kunne tåle. Det var Kristus, som forordnede, at Johannes Døber hverken måtte drikke vin eller stærk drik. Det var ham, som pålagde Manoas hustru en lignende afholdenhed. Og han udtalte forbandelse over det menneske, der rakte flasken hen til sin næstes læber. Kristus var ikke i modstrid med sin egen lære. Den ugærede vin, som han fremskaffede til bryllupsgæsterne, var en sund og forfriskende drik. Den havde den virkning at få smagen til at harmonere med en sund appetit.