Kristi gerning var i markant modsætning til de jødiske rådsherrer. Deres hensyntagen til traditioner og formalisme havde ødelagt al frihed for tanke eller handling. De levede i en bestandig rædsel for besmittelse. For at undgå berøring med „de urene“ holdt de sig på afstand af ikke blot hedninger, men af størstedelen af deres eget folk, idet de hverken søgte at hjælpe dem eller vinde deres venskab. Ved konstant at beskæftige sig med sådanne ting, havde de forkrøblet deres sind og indskrænket deres livs virkefelt. Deres eksempel tilskyndede til egenkærlighed og utålmodighed inden for alle samfundsklasser.