Jesus irettesatte enhver form for nydelsessyge, men alligevel var han socialt indstillet. Han tog imod gæstfrihed fra alle samfundsklasser, og ved at besøge både de rige og de fattige, de lærde og de uvidende forsøgte han at løfte deres tankegang fra dagligdags spørgsmål til det åndelige og evige. Han gav ingen frihed til udsvævelser, og ingen skygger af verdslig overfladiskhed skæmmede hans adfærd; men han frydede sig over uskyldige og glade sammenkomster og godkendte dem ved sin tilstedeværelse. Et jødisk bryllup var en storslået begivenhed, og glæden herved havde Jesus intet imod. Jesus havde intet imod den glæde, som omgav det. Gennem sin tilstedeværelse ved festen, ærede Jesus ægteskabet som en guddommelig institution.