I både Det gamle og Det nye Testamente anvendes ægteskabet som billede på den kærlige og hellige forbindelse, der er mellem Kristus og hans folk. I Jesu tanker pegede glæden ved bryllupsfestlighederne frem til den dag, da han skal hjemføre sin brud til Faderens hus, hvor de frelste sammen med Frelseren skal sidde til bords ved Lammets nadver. Han siger: „Som en brudgom fryder sig over sin brud, fryder din Gud sig over dig.“ „Du skal ikke længere hedde Den Forladte“… nej, „du skal kaldes Elsket“ … „For Herren elsker dig.“ „Han fryder sig i glæde over dig og viser dig sin kærlighed på ny. Han jubler over dig med fryd.“ Da åbenbaringen af det himmelske blev skænket apostlen Johannes, skrev han: „Og jeg hørte lyden som af en stor folkeskare og som af vældige vande og som af stærk torden, som sagde: Halleluja! Herren vor Gud, den Almægtige, har taget magten, lad os glæde os og juble og lovprise ham, for nu skal Lammets bryllup stå, og hans brud har gjort sig rede,.“ „Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsfest.“