Jesu liv kapitel 15. 99.     Fra side 151 i den engelske udgave.tilbage

Brylluppet i Kana

I ethvert menneske så Jesus en, der skulle kaldes til hans rige. Han nåede ind til folks hjerter ved at vandre iblandt dem som den, der ville deres bedste. Han opsøgte dem på de offentlige gader, i deres egne hjem, på skibene, i synagogen, ved søens bred og ved bryllupsfesten. Han mødte dem i deres daglige gerning og viste interesse for deres verdslige anliggender. Han bragte sin belæring ind i hjemmene og fik hele familier i deres eget hjem under sin guddommelige indflydelse. Hans store personlige medfølelse hjalp med at vinde hjerterne. Ofte trak han sig tilbage til bjergene for at bede i ensomhed, men dette var en forberedelse til hans gerning blandt mennesker i aktivt arbejde. Fra disse stunder vendte han tilbage for at lindre de syges lidelser, undervise de uvidende og udfri Satans fanger af deres trældom.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.