Kristus glæder sig over sine disciple, når de viser, at de, skønt de er mennesker, tager del i hans guddommelige natur. De er ikke statuer, men levende mænd og kvinder. Deres hjerter, som er forfriskede ved duggen fra den guddommelige nåde, åbner sig og strækker sig mod Retfærdighedens Sol. Det lys, der skinner over dem, lader de skinne for andre ved gerninger, der lyser af Kristi kærlighed.