En panisk rædsel griber mængden, der mærker tilstedeværelsen af hans guddommelighed. Rædselsskrig undslipper hundredvis af blege læber. Selv disciplene bæver. De føler ærefrygt ved Jesu ord og handlemåde, der er så vidt forskellig fra hans sædvanlige optræden. De mindes, hvad der står skrevet om ham: „Nidkærhed for dit hus fortærer mig.“ Snart er den larmende skare med deres handelsvarer langt borte fra Herrens tempel. Gårdene er befriet fra den ugudelige handel, og en dyb stilhed og højtid sænker sig over skuepladsen efter så stor en forvirring. Herrens nærværelse, der i fordums tid helligede bjerget, har nu helliget det tempel, der blev rejst til hans ære.