„Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? Hvis nogen ødelægger Guds tempel, skal Gud ødelægge ham. For Guds tempel er helligt, og det tempel er I!“ Intet menneske kan ved sin egen kraft udrydde de onde ånder, som har taget dets hjerte i besiddelse. Kun Kristus kan rense åndens tempel. Men han tiltvinger sig ikke adgang. Han kommer ikke ind i hjertet, som da han var på jorden og gik ind i templet; men han siger: „Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham.“ Han kommer og ikke blot for en enkelt dag, for han siger: „Jeg vil bo og vandre midt iblandt dem, … og de skal være mit folk.“ „Han … træder al vor skyld under fode, du kaster alle vore synder i havets dyb!“ Hans nærhed vil lutre og helliggøre mennesket, så det kan blive et helligt tempel for Herren og „en bolig for Gud i Ånden.“