Da Kristus blev korsfæstet, tog de, der var blevet helbredt, ikke del i den larmende hobs råben: „Korsfæst ham, korsfæst ham.“ De havde medfølelse med Jesus, for de havde selv følt hans store medfølelse og forunderlige magt. De vidste, at han var deres Frelser, for han havde givet dem lægedom for både legeme og sind. De lyttede til apostlenes prædiken, og Guds ord trængte ind i deres hjerter og gav dem forståelse. De blev formidlere af Guds barmhjertighed og redskaber for ham, til frelse for andre.