Fordi alle de rituelle forordninger var symboler på Kristus, havde de ingen betydning uden ham. Da jøderne beseglede deres forkastelse af Kristus ved at overgive ham til døden, forkastede de dermed alt det, som gav templet og dets tjeneste betydning. Dets hellighed var forsvundet. Det var dømt til at nedbrydes. Fra denne dag var offertjenesten og de ritualer, der stod i forbindelse med den, meningsløse. Ligesom Kains offer gav de ikke udtryk for tro på Frelseren. Ved at dræbe Kristus nedbrød jøderne i virkeligheden deres tempel. Dengang Kristus blev korsfæstet, flængedes templets indre forhæng fra øverst til nederst som et tegn på, at det store offer nu var blevet bragt, og at systemet med offertjenesten for stedse var afsluttet.