„Derfor kan han også helt og fuldt frelse dem, som kommer til Gud ved ham, fordi han altid lever og vil gå i forbøn for dem.“ Skønt tjenesten skulle flyttes fra det jordiske til det himmelske tempel, og skønt helligdommen og vor store ypperstepræst ville være usynlig for menneskers øjne, skulle disciplene alligevel ikke lide noget tab derved. De ville ikke komme til at mærke noget brud i deres fællesskab og ingen formindskelse af kraften på grund af Frelserens fravær. Mens Jesus tjener i den himmelske helligdom, er han ved sin Ånd stadig præst for sin menighed på jorden. Han er usynlig for vort jordiske blik, men hans afskedsløfte står ved magt: „Se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ Han tildeler sin magt til ringere tjenere, men hans livgivende tilstedeværelse er stadig hos hans menighed.