Udnyttelse af folket
Det blev krævet, at enhver jøde skulle betale en halv sekel om året som „sonepenge for sig selv;“ og de penge, der på denne måde blev indsamlet, brugtes til templets vedligeholdelse. Foruden dette blev der givet store summer som frivillige gaver, og disse blev lagt i templets skatkammer. Det var et krav, at al fremmed mønt skulle veksles til en mønt som kaldtes tempelsekelen, der blev benyttet til tjenesten i helligdommen. Pengevekslingen gav anledning til snyderi og pengeafpresning, og den havde udartet sig til en skammelig forretning, der var en indtægtskilde for præsterne.