Der blev bragt mange ofre i påsketiden, og der var et stort salg i templet. Følgen heraf var en forvirring, der snarere henledte tanken på et støjende kvægmarked end på Guds hellige tempel. Lyden af højrøstet handel, brølende kvæg, brægende får og kurrende duer blandedes med klirren af mønter og skænderier. Forvirringen var så stor, at det virkede forstyrrende på tempelgæsterne, og ordene, der blev rettet til den Allerhøjeste, druknede i den larm, der fyldte templet. Jøderne var overordentligt stolte af deres fromhed. De frydede sig over deres tempel og anså ethvert misbilligende ord, der blev sagt om det, som gudsbespottelse. De var meget nøjeregnende med udførelsen af de ceremonier, der knyttede sig til det; men kærligheden til penge havde overvundet deres betænkeligheder. De var næppe klar over, hvor langt de var kommet bort fra det oprindelige formål med denne tjeneste, der var indstiftet af Gud selv.