Til denne højtid kom der syge, nødlidende og sørgende mennesker. Der var også blinde, lamme og døve. Nogle blev bragt derhen på bårer. Der kom mange, som var for fattige til at købe selv det ringeste offer til Herren, for fattige til blot at købe mad til at stille deres egen sult. Disse mennesker var dybt ulykkelige over præsternes bekendtgørelser. Præsterne pralede af deres gudsfrygt. De gjorde fordring på at være folkets beskyttere; men de var blottede for deltagelse eller medlidenhed. De fattige, de syge og de døende tryglede forgæves om gunst. Deres lidelser vakte ingen medlidenhed hos præsterne. |