Jesu liv kapitel 17. 110.     Fra side 167 i den engelske udgave.tilbage

Nikodemus

Kristi udøvelse af autoritet i forbindelse med rensningen af templet havde vakt præsternes og rådsherrernes afgjorte had. De frygtede den magt, som denne fremmede besad. En sådan dristighed fra en ukendt galilæers side kunne ikke tolereres. De var fast besluttet på at gøre en ende på hans virksomhed; men ikke alle var enige heri. Der var nogle, som nærede frygt for at modsætte sig én, der så øjensynligt blev drevet af Guds Ånd. De huskede, hvordan profeterne var blevet slået ihjel, fordi de dadlede Israels lederes synder. De vidste, at jødernes trældom under et hedensk folk var en følge af deres hårdnakkede afvisning af Guds irettesættelser. De frygtede, at præsterne og rådsherrerne ved at lave et komplot mod Jesus fulgte i deres fædres spor og ville bringe nye ulykker over folket. Nikodemus delte disse følelser. Under et af Sanhedrins rådsmøder, hvor man overvejede, hvilken fremgangsmåde man skulle benytte over for Jesus, tilrådede Nikodemus forsigtighed og mådehold. Han hævdede, at hvis Jesus virkelig var udsendt med myndighed fra Gud, så ville det være voveligt at afvise hans advarsler. Præsterne vovede ikke at ignorere dette råd, og på det tidspunkt tog de ikke åbenlyst forholdsregler mod Frelseren.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.