Kapitlet er bygget op over Joh 3,22-36.
I nogen tid havde Døberens indflydelse over folket været større end alle dets rådsherrers, præsters og fyrsters. Hvis han havde forkyndt, at han selv var Messias og havde kaldt til oprør mod Rom, ville præsterne og folket være flokkedes om hans banner. Satan havde prøvet at tilskynde Johannes til at give efter for det, som appellerer til den ærgerrighed, som verdens erobrere har. Men skønt han var klar over sin magt, havde han standhaftigt afslået at tage imod denne storslåede bestikkelse. Den interesse, der havde samlet sig om ham, havde han vendt mod en anden.