Jesus vidste, at de ikke ville spare nogen anstrengelse for at skabe splittelse mellem hans egne disciple og Johannes’ disciple. Han vidste, at det var ved at trække op til den storm, som ville fjerne en af de største profeter, der nogensinde havde levet i verden. Han ønskede at undgå enhver grund til misforståelser og splid, og ophørte stille og roligt med sin gerning for at trække sig tilbage til Galilæa. Også vi bør, skønt vi er tro mod sandheden, forsøge at undgå alt, hvad der kan føre til disharmoni og misforståelser. For uanset hvornår sådan noget opstår, resulterer det i tab af sjæle. Når som helst der opstår omstændigheder, som truer med at skabe splittelse, bør vi følge Jesu og Johannes Døbers eksempel. Johannes var blevet kaldet til at føre an som reformator. Af denne årsag var disciplene i fare for at fastholde deres opmærksomhed hos ham, da de følte, at arbejdets succes var afhængigt af hans bestræbelser, og derved glemte den kendsgerning, at han kun var et redskab, som Gud havde skabt til formålet. Men Johannes’ gerning var ikke tilstrækkelig til at danne grundlag for Kristi menighed. Da han havde fuldført sin mission, var der et andet arbejde, som skulle udføres, og som hans vidnesbyrd ikke kunne gennemføre. Dette forstod hans disciple ikke. Da de så Kristus komme for at overtage gerningen, blev de skinsyge og misfornøjede.