I Jerusalems tempel adskilte en lav mur den ydre gård fra alle andre dele af den hellige bygning. På denne mur var der indskrifter på forskellige sprog, som bekendtgjorde, at ingen andre end jøder havde lov til at overskride denne grænse. Hvis en hedning havde dristet sig til at betræde den indre gård, ville han have besmittet templet og ville komme til at bøde med sit liv. Men Jesus, stifteren af templet og dets tjeneste, samlede hedningerne om sig med bånd af menneskelig sympati, mens hans guddommelige nåde bragte dem den frelse, som jøderne forkastede.