Jesu liv kapitel 21. 138.     Fra side 204 i den engelske udgave.tilbage

Miraklet ved Betesda dam

Jesus blev ført for Sanhedrin for at svare på anklagen om sabbatsbrud. Hvis jøderne på dette tidspunkt havde været et uafhængigt folk, kunne en sådan anklage have været brugt til at få ham henrettet. Deres underkastelse under romerne forhindrede dette. Jøderne havde ikke magt til at idømme dødsstraf, og de beskyldninger, som de fremførte mod Kristus, ville ikke have nogen vægt ved en romersk domstol. Der var imidlertid andre ting, som de håbede at opnå. Trods deres bestræbelser på at modarbejde hans gerning var Kristus, selv i Jerusalem, ved at vinde en indflydelse over folket, som var større end deres egen. Et stort antal mennesker, som ikke interesserede sig for de skriftkloges ordgyderi, følte sig tiltrukket af hans lære. De kunne forstå hans ord, og deres hjerter fik hjælp og trøst. Han talte ikke om Gud som en hævnende dommer, men som en kærlig far, og han åbenbarede dem Guds billede, som det afspejlede sig i ham selv. Hans ord var som balsam for det sårede sind. Ved både sit ord og sine barmhjertighedsgerninger brød han den undertrykkende magt fra de gamle overleveringer og de menneskeskabte bud og forkyndte Guds kærlighed i dens uudtømmelige rigdom.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.