På visse tider blev vandet i denne dam oprørt, og det var den almindelige tro, at dette skete ved en overnaturlig krafts medvirken, og at den, der som den første trådte ud i dammen, efter at vandet var kommet i oprør, ville blive helbredt, uanset hvilken sygdom man led af. Hundredvis af syge mennesker besøgte dette sted; men så stor var skaren, når vandet kom i oprør, at de styrtede frem og nedtrampede mænd, kvinder og børn, der var svagere end de selv. Mange kunne ikke komme hen i nærheden af dammen, og andre, for hvem det var lykkedes at komme derhen, døde ved dens bred. Der var blevet bygget læskure i nærheden, så de syge kunne finde beskyttelse mod heden om dagen og kulden om natten. Nogle tilbragte natten i søjlegangene, og krøb dag efter dag hen til kanten af dammen i et forgæves håb om helbredelse.