Jesu liv kapitel 21. 145.     Fra side 212 i den engelske udgave.tilbage

Miraklet ved Betesda dam

„Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham.“ Jesus kom ved Guds bemyndigelse, i hans billede, opfyldte hans ord og søgte hans ære. Alligevel blev han ikke anerkendt af Israels ledere. Men hvis andre kom, der udgav sig for at være Kristus, men handlede efter deres egen vilje og søgte deres egen ære, så ville de anerkende dem. Og hvorfor? Fordi den, som søger sin egen ære, appellerer til ønsket om selvforherligelse hos andre. Den slags appeller kunne jøderne reagere på. De ville anerkende den falske lærer, fordi han smigrede deres stolthed ved at bifalde de meninger og traditioner, som de værdsatte højt. Men Kristi lære faldt ikke sammen med deres forestillinger. Den var åndelig og krævede selvopofrelse. Derfor ville de ikke tage imod den. De kendte ikke Gud, og hans stemme gennem Kristus lød som en fremmed for dem.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.