Fristet til tvivl og modløshed For profeten fra ørkenen forekom alt dette at være et mysterium, der oversteg hans fatteevne. Der var timer, hvor dæmoners hvisken pinte hans sind, og hvor skyggen af en forfærdelig frygt krøb ind over ham. Kunne det være muligt, at den længe ventede befrier endnu ikke havde vist sig? Og hvad betød så det budskab, som han selv var blevet tilskyndet til at forkynde? Johannes var blevet dybt skuffet over resultatet af sin mission. Han havde forventet, at budskabet fra Gud ville have den samme virkning, som dengang loven blev læst op på Josias’ og Ezras tid (Se 2 Krøn 34; Neh 8,9); at der ville følge et tilbundsgående arbejde med anger og efterfølgende omvendelse til Herren. Hele hans liv havde været viet til, at dette kald skulle lykkes. Havde det alt sammen været forgæves? |