Tiden er inde
Hovedpunktet i Kristi prædiken var dette: „Tiden er inde, Guds rige er kommet nær; omvend jer og tro på evangeliet!“1 Således byggede evangeliets budskab, som det lød fra Frelseren selv, på profetierne. „Tiden,“ som han erklærede var inde, var den tidsperiode, som englen Gabriel havde forkyndt til Daniel. „Halvfjerds uger,“ sagde englen, „er fastsat for dit folk og for din hellige by, før overtrædelserne bliver tøjlet, synden bragt til ophør og skylden sonet, før den evige retfærdighed kommer, før profeternes syner bliver beseglet, og det højhellige bliver salvet.“ I profetier gælder en dag for et år. Se 4 Mos 14,34; Ez 4,6. De 70 uger eller 490 dage repræsenterer 490 år. Der bliver angivet et begyndelsespunkt for denne tidsperiode: „Vid derfor og forstå at fra befalingen udgår om at genopbygge Jerusalem indtil Messias, Fyrsten, skal der være 7 uger, og 62 uger“ — altså 69 uger — eller 483 år. Befalingen om at genoprette og opbygge Jerusalem, sådan som den blev genopbygget efter Artaxerxes Longimanus’ dekret (Se Ez 6,14; 7,1.9), trådte i kraft i efteråret 457 før Kristus. Fra dette tidspunkt rækker 483 år til efteråret år 27 efter Kristus. Ifølge profetien skulle denne tidsperiode vare til Messias, Den Salvede. År 27 blev Jesus ved sin dåb salvet med Helligånden og begyndte snart efter på sin gerning. Derpå blev dette budskab forkyndt: „Tiden er inde!“