Jesu liv kapitel 24. 162.     Fra side 240 i den engelske udgave.tilbage

„Er det ikke tømrerens søn?“

Forkastet i sin hjemby
Da Jesus omtalte de velsignelser, der var skænket hedningerne, rejstes hans tilhøreres voldsomme, nationale hovmod, og hans ord druknede i en forvirring af stemmer. Disse mennesker havde været stolte af at overholde loven; men nu, hvor deres fordomme blev krænket, var de rede til begå mord. Forsamlingen brød op og de lagde hånd på Jesus og skubbede ham ud af synagogen og ud af byen. Alle syntes ivrige efter at gøre det af med ham. De drev ham hen til randen af en afgrund i den hensigt at styrte ham ned. Luften genlød af råb og forbandelser. Nogle kastede sten efter ham, da han pludselig forsvandt fra dem. De himmelske sendebud, som havde været ved hans side i synagogen, var nu hos ham midt i denne vanvittige skare. De dækkede ham for hans fjender og førte ham til et sikkert sted.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.