Fordi deres forståelse var formørket af egenkærlige fordomme, kunne de ikke få kraften i Kristi overbevisende ord til at stemme overens med hans fattige tilværelse. De værdsatte ikke den kendsgerning, at virkelig storhed ikke behøver ydre pragtudfoldelse. Denne mands fattigdom syntes at være ganske uforenelig med, at han hævdede at være Messias. De spurgte: Hvis han var den, han hævdede at være, hvorfor var han da så fordringsløs? Hvis han var tilfreds med ikke at have nogen våbenmagt, hvad ville der så blive af deres folk? Hvordan kunne den så længe ventede magt og ære så gøre de øvrige folkeslag til den jødiske stats undersåtter? Havde præsterne ikke lært dem, at Israel skulle blive hersker over hele jorden? Og kunne det være muligt, at de store åndelige vejledere havde taget fejl?