Jesu liv kapitel 25. 169.     Fra side 250 i den engelske udgave.tilbage

„Kom og følg mig“

Jesus udvalgte ulærde fiskere, fordi de ikke var blevet oplært i deres tids traditioner og fejlagtige skikke. De var mænd med medfødt dygtighed, og de var beskedne og lærevillige. De var mænd, som han kunne oplære til sin tjeneste. Mange mænd i jævne kår passer tålmodigt deres daglige arbejde uden at ane, at de er i besiddelse af evner, som, hvis de kom til udfoldelse, ville hæve dem op i plan med verdens mest anerkendte mænd. Der kræves berøring af den rigtige hånd til at vække disse slumrende evner. Det var den slags mennesker, Jesus valgte til medarbejdere, og den fordel, han gav dem frem for andre, var den direkte kontakt med sig selv. Aldrig har denne verdens store haft en sådan lærer. Da disciplene havde modtaget Frelserens oplæring, var de ikke mere uvidende eller uoplyste. De var kommet til at ligne ham i sind og væsen, og folk skønnede, at de havde været sammen med Jesus.

Sætning:
- skal ændres til:
navn og/eller e-mail:

Oversætterens indentitet er ikke nævnt her. Ændringen foretages efter vurdering.