Den, som elsker Kristus højest, vil udrette mest godt. Der er ingen grænser for, hvor nyttig man kan være, hvis man glemmer sig selv, gør plads for Helligåndens påvirkning og lever et liv, der helt er helliget Gud. Hvis man kan udholde den nødvendige disciplin uden at beklage sig eller give op undervejs, vil Gud vejlede time for time og dag for dag. Han venter efter at åbenbare sin nåde. Hvis hans folk vil fjerne forhindringerne, vil han lade frelsens vande strømme rigeligt gennem de menneskelige kanaler. Hvis mennesker i beskedne kår blev opmuntret til at udrette alt det gode, de kunne, hvis ingen hindringer blev lagt i vejen til at hæmme deres iver, så ville der være hundrede, der arbejdede for Kristus, hvor der nu kun er én.