Udover skarerne på Genezarets bredder havde Jesus under sin prædiken ved søen andre tilhørerskarer i sine tanker. Han så frem i tiden og så sine trofaste tilhængere i fængsler og foran domstole, i fristelser, ensomhed og lidelse. Enhver begivenhed med glæde, konflikt eller vanskeligheder var synlig for ham. Med de ord, han sagde til de forsamlede, sagde han også trøstende ord til disse andre mennesker, ord, som ville komme til dem som et budskab om håb i prøvelser, trøst i sorg, og himmelsk lys i mørket. Ved Helligåndens hjælp ville man kunne høre stemmen fra fiskerbåden på Galilæas sø bringe budskab om fred til menneskehjerter indtil tidernes ende. |