Peters fiskefangst
Da prædikenen var til ende, vendte Jesus sig om mod Peter og bad ham lægge ud på vandet og kaste sit garn ud til et dræt. Men Peter havde tabt modet. Han havde ikke fanget noget hele natten. I de ensomme timer havde han tænkt på den skæbne, der var overgået Johannes Døber, som vansmægtede alene i sit fangehul. Han havde tænkt på udsigterne for Jesus og hans disciple, på det dårlige resultat af hans mission i Judæa og på præsternes og rabbinernes ondskab. Selv hans eget arbejde var mislykkedes for ham, og da han så på sine tomme garn, forekom fremtiden ham mørk og nedslående. Han sagde: „Mester, vi har slidt hele natten og ingenting fået; men på dit ord vil jeg kaste garnene ud.“