Det var den samme tilstedeværelse af guddommelig hellighed, der havde været årsag til, at profeten Daniel var faldet om som død foran Guds engel. Han sagde: „Jeg blev ligbleg og havde ikke flere kræfter“ På samme måde udbrød Esajas, da han skuede Herrens herlighed: „Ve mig, det er ude med mig, for jeg er en mand med urene læber, jeg bor i et folk med urene læber, og nu har mine øjne set kongen, Hærskarers Herre.“ Menneskeligheden med sin svaghed og synd blev stillet op som kontrast til guddommens fuldkommenhed, og han følte sig helt igennem mangelfuld og uværdig. Sådan er det gået for alle, som det er blevet forundt at se Guds storhed og majestæt.