Syndens spedalskhed
Kristi handling med at rense den spedalske fra hans frygtelige sygdom er et billede på hans gerning med at rense hjertet for synd. Manden, der kom til Jesus, var „fuld af spedalskhed“. Hele hans krop var gennemsyret af dens dødelige gift. Disciplene søgte at forhindre deres Mester i at røre ved ham, for den, som rørte ved en spedalsk, blev selv uren. Men Jesus blev ikke besmittet ved at lægge hånden på den spedalske. Hans berøring overførte livgivende kraft. Spedalskheden blev helbredt. Således er det også med syndens spedalskhed — dybt forankret, dødsens farlig og umulig at helbrede ved menneskelig kraft. „Hovedet er ét stort sår, hjertet er blevet sygt. Fra isse til fod er der ikke et helt sted, kun flænger, skrammer og åbne sår.“ Men Jesus, som kommer for at tage ophold hos menneskeheden, tager ikke imod besmittelse. Hans nærhed har helbredende virkning på synderen. Hvem, der end kaster sig ned for hans fødder og i tro siger: „Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren,“ vil høre svaret: „Jeg vil, bliv ren!“